Super seje drenge!

Lørdag gennemførte en gruppe af skolens sejeste drenge KMD 4:18:4. De svømmede 400 m, cyklede 18 km og sluttede af med at løbe 4 km. Drengene har brugt de sidste mange måneder på ikke bare at træne op men også opbygge et sammenhold og en kampgejst, som de i den grad udviste i dag. Udover at være fokuseret på selv at gennemføre havde de hele tiden øje for at bakke hinanden op og opmuntre hinanden. Dette så vi for alvor, da nogle af de sidste drenge til at krydse målstregen, fik hjælp af de af deres kammerater, der allerede var kommet i mål, men ikke var blege for at tage en ekstra omgang for at hjælpe de sidste i mål. DET er sammenhold, og vi er vildt stolte af jer, drenge!