Indspilning af reklamefilm på Nr. Uttrup Skole

Nr. Uttrup Skole lagde i fredags lokaler til indspilningen af en reklamefilm for UCN læreruddannelsen, der skal vises i biograferne i løbet af foråret Det var rigtig spændende at følge et filmhold helt tæt på, især var det overraskende, at en reklamefilm, der skal vare 20 sekunder kan tage en hel dag at filme! Hele stemningen omkring set up’et var lidt lettere hektisk, eks. skulle instruktøren have øje for hver en lille detalje og en scene blev taget om mange gange, før den blev godkendt. Sminkøren havde travlt med at “pudre næser”, lysfolkenen skulle sørge for, de store projektører blev placeret rigtigt, så alt fremstod i det rigtige lys, så der ikke kom skygger, og kamerafolkene måtte hele tiden ændre kameravinkel, skifte linse og placere sig rigtigt, så billederne levede op til instruktørens forventninger. Pyha, tænk hvor lang tid det må tage at filme en actionfilm….