Farvel og tak, Orla. Og rigtig god sommer til alle

I dag fik vi taget afsked med Orla – en fantastisk skoleleder gennem de seneste 14 år. I 10-pausen var hele skolen samlet i skolegården, hvor Orla kom kørende i en isbil, og så var der is til alle. Senere på dagen var der samling, hvor bl.a. 1. klasse optrådte, Kristine (elevrådsformand) holdt en rørende tale for Orla, og vi fik råbt hurra og ønsket Orla alt det bedste fremover. Afslutningsvis var der heldigvis også tid til at synge sommerferiesangen – et af årets helt store højdepunkter.
Nr. Uttrup Skole ønsker jer alle en dejlig sommer – vi ses igen til august!